Sidste dag for en dødsdømt

Sidste dag for en dødsdømt blev udgivet første gang i Frankrig i 1829, hvor Victor Hugo havde valgt ikke at sætte sit navn på. Afsløringen af forfatterens identitet skete først ved 3. udgivelsen i 1832, hvor den oprindelige tekst fremstod uændret, men ledsaget af et langt forord og en slags sketch med replikker. Det er 1832-udgivelsen, denne danske oversættelse er lavet efter.
Fortællingen om en unavngiven dødsdømt mands sidste timer lader læseren med gru følge med i jeg-fortællerens rædsler og overvejelser, før han henrettes ved guillotinen i Paris. Gennem tilbageblik fortælles også om domsfældelsen, livet i fængslet og de straffefanger, der venter på at blive sendt til galejen. Desuden gives indblik i dele af den dødsdømtes tidligere liv, uden at der afsløres detaljer om hans forbrydelse.
Som Victor Hugo vedstår i forbindelse med afsløringen af ham som forfatter til den meget debatterede bog Sidste dag for en dødsdømt, så er bogen et skrift imod dødsstraf. Han siger endda, at den ikke er andet end det. Litteraturmæssigt er Sidste dag for en dødsdømt imidlertid også meget mere. Som en af Victor Hugos tidligste bøger, skrevet før forfatterens berømte romaner De elendige og Klokkeren fra Notre Dame, kan værket også ses som formgivende for forfatterens udtryk. Der er i øvrigt adskillige deltemaer og skæbnebeskrivelser i denne bog, som genfindes og udbygges i den meget senere fortælling De elendige. Teksten har desuden den helt særlige Hugo tone, som er søgt bevaret i denne danske oversættelse.

Et udvalg af illustrationerne er indsat herunder. Copyright Rikke Aarøe Carlsen og AliasR.