Redaktør, illustrator og forfatter
Rikke Aarøe Carlsen (født 1968) varetager primært redaktion, layout og illustration ved Alias Forlag, udover at være forfatter og oversætter. Rikke er oprindelig uddannet civilingeniør og har desuden en executive MBA, og har i dagligdagen mest arbejdet med ledelse. Senest har hun studeret litteratur- og kulturhistorie samt litteraturanalyse som enkeltfag på Københavns Universitet.
Rikke har igennem hele livet læst meget skønlitteratur, og begyndte for nogle år siden at oversætte franske klassikere (se links neden for). Det skriftlige arbejde har gødet hendes eget fortæller-hjerte, og det har indtil videre resulteret i novellesamlingen Byens bænke - København, romanerne Kamæleonens tid og Hanegal og Svanesang og sammen med Nadia Aarøe Danielsen børnebogen Musen Magnus i Venedig.
Fotografiet forestiller Rikke ved receptionen for hendes seneste roman Hanegal og Svanesang og fernisering af udstillingen af hendes malerier til bogen på Galleri Blackbird Cph.